Skal du med i skyen?

Ej, det er da alt for besværligt og uoverskueligt at skulle flytte ud i skyen. Mine data er alligevel meget bedre sikret, når de er her på min egen computer, frem for ude i skyen. Der har alle jo adgang til dem. Og Office 365 er alligevel det samme som almindelig Office – Altså bare i skyen.
 
Har du hørt nogle af de myter før? Og tror du på dem?
Behovet for at flytte til cloud opstår ofte ud fra et helt konkret problem. Måske begynder man at blive nervøs for, om den gamle server man har stående i kælderen snart står af. Den server, som indeholder en hel masse forretningskritisk data. Serveren, som man måske ikke altid liiige husker at få taget backup af.

Eller måske er arbejdsgangene blevet for besværlige og omstændige, fordi programmer og filer ligger spredt på flere forskellige platforme. Måske har I opdaget, at alt for meget viden går tabt, fordi I ikke har mulighed for at dele den, på tværs af opgaver og afdelinger.

Hvis din virksomhed overvejer at flytte hele eller dele af forretningen ud i skyen, har du helt sikkert nogle forestillinger om, hvad det betyder at være i skyen. Og det kan det være svært at finde hoved og hale i informationerne, for hvad er egentlig fup og hvad er fakta?


Jeg har samlet i alt 6 myter. De 6 myter er dem, som vi oftest støder på, her hos os. Myter, påstande, forestillinger, fordomme. Kært barn har mange navne, men jeg tør godt vædde med, at du kender mindst én af dem.

Så – uden videre ståhej: Her er de (Vi tager lige én af gangen, og her er den første):

MYTE #1

Office 365 er bare Office i skyen, og kan kun bruges online
Det korte svar er: Nej.

Det lidt længere svar er, at du med langt de fleste Office 365 abonnementer, kan installere Office programmer, som f.eks. Word, Excel, PowerPoint og endda Outlook på alle dine enheder, så du kan arbejde både online og offline.

Det endnu længere svar er, at du med Office 365 kan fokusere 100% på dine opgaver, uden at skulle bekymre dig om opdateringer, forældet hardware eller software. Om du så sidder på kontoret, i toget eller, derhjemme et helt fjerde sted, så er dine værktøjer opdaterede, nemme at bruge og klar til at arbejde, når du er.

Og så snart du går online, synkroniserer hele molevitten, så du kan fortsætte hvor du slap, fra en anden enhed, et helt andet sted.


Du kan læse meget mere om alle de muligheder du får med Office 365 lige HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.