Cloud services

Cloud services

Forstå de tre mest brugte begreber inden for cloud

Cloud er et stort emne i det danske erhvervsliv. Mange virksomheder er stadig i gang med at udforske Cloud og dets muligheder. Når man taler om Cloud, taler man også om nye tekniske begreber, som kan være svære at forstå. Der er især tre begreber, som er beskrevet nedenfor, og som ikke vil forsvinde foreløbig.

Infrastructure as a service

IaaS, som det forkortes, henviser til investeringer i hardware, eller lejeomkostningen, hvis man skal leje sig ind hos en hosting-udbyder. Hensigten med Cloud er helt fundamentalt at flytte it-platformen til skyen. Én af grundende til at gøre det, er så jeres organisation kan koncentrere sig om jeres kerneforretning, og ikke bruge tid på IT-problemer som f.eks. nedetid og service. Den typiske fakturering er efter en timeafregningsmodel, hvor der kun betales for selve brugstiden af platformen og pladsbehovet. Der faktureres hver måned, og på den måde undgår man også at betale et større éngangsbeløb årligt. På den måde bliver infrastruktur til en driftsomkostning og ikke noget, der kræver en større kapitalinvestering.

Platform as a service

PaaS, som det forkortes, dækker over de ressourcer der bruges på udvikling af forretningskritiske systemer, som typisk bruges til at forbedre kundeoplevelsen.  På samme måde som IaaS omfatter PaaS infrastruktur – servere, lager og netværk – men også middleware, udviklingsværktøjer, Business Intelligence-tjenester (BI) databaseadministrationssystemer og meget mere. PaaS er udviklet til at understøtte en webprogrammer komplette livscyklus: oprettelse, test, udrulning, administration og opdatering. Igen, som ved IaaS, tilkøbes dette for et månedligt beløb, hvorfor man får adgang til mange muligheder for et relativt lille beløb.

Software as a service

SaaS, er programmer der stilles til rådighed for et givent beløb pr. måned pr. bruger. Det er programmer som Dynamics 365 og Office 365 mfl., som bruges i det daglige arbejde. Den store fordel ved cloud-baserede løsninger, er at man slipper for at tænke på installationer, udløbsdatoer af licenser og opdateringer – det hele sker automatisk, og det kan tilgås hvis man har en internetforbindelse.