Dynamics 365 Business Central – Cloud vs. On-premise.

Cloud er fremover default
Overordnet set er det ikke et valg mellem cloud eller on-premise. Fremover køber du en cloud-løsning, og så har du mulighed for også at anvende den on-premise.

Du kan vælge, at du kun vil anvende on-premise, men du kan også vælge at anvende begge dele, så din cloud-løsning og on-premise-løsning arbejder sammen. På den måde er jeres data synkroniseret hele tiden, selvom der er medarbejdere på både on-premise og cloud-løsningen. Dette kaldes en hybrid-løsning.

Hvordan I vælger at køre jeres Dynamics 365 Business Central-løsning kan påvirke forretningen og bl.a. bestemme, hvilke features man har adgang til, hvordan man kan tilgå programmerne og hvem der er ansvarlig for at sikre ens data. Derfor er det vigtigt at din arbejdsplads tager stilling til, hvordan I ønsker at imødekomme fremtidens muligheder.

Her får du 4 fordele ved begge løsninger:

Cloud
• Microsoft er ansvarlige for at vedligeholde jeres softwareinfrastruktur, da den befinder sig på Microsofts server. Dette frigør ressourcer hos jer.
• I får potentielt adgang til værktøjer der bygger på business intelligence og machine learning heriblandt Power BI.
• Databackup ligger i skyen.
• Skalerbarhed. Med Cloud-løsningen kan man nemmere og hurtigere skalere op og ned efter behov.

On-premise
• I har selv ansvar for at vedligeholde jeres softwareinfrastruktur, hvilket giver jer fysisk kontrol.
• I er ikke afhængige af internetforbindelsen, men kan køre programmerne selv hvis internetforbindelsen er dårlig.
• I har kontrol over og selvbestemmelse for jeres databackup.
• Komplet ejerskab over egne data.